OneNote Klassenotesbog – nu med privat sektion til læreren og meget mere

Det går stærkt med udviklingen af OneNote Klassenotesbogen. Microsoft har netop frigivet en håndfuld nye funktioner, der imødekommer de vigtigste punkter på min ønskeliste.

Desværre er der ikke tale om en opdatering af tilføjelsesprogrammetKlassenotesbog, men en række såkaldte API’er (Application Programming Interfaces, der gør det muligt at kalde funktioner i et program). Det betyder, at hvis man ikke er befaren ud i at skrive JavaScripts, er man på herrens mark eller skal ud at søge hjælp.

Microsoft har dog været så venlig at lave en hjemmeside, hvor man kan prøve to af de nye funktioner.

Sektion kun læreren kan se
Det gælder oprettelsen af en sektion, som kun læreren kan se og muligheden for at kopiere sektioner fra en notesbog til en anden. Så nu har jeg fået en ny sektion i mine klassenotesbøger.

Kun laerer
Den hedder ’Kun lærer’ og er et privat rum, som kun jeg (og eventuelle andre lærere med rettigheder til notesbogen) kan se. Eleverne kan end ikke se, at den er der. Funktionen kan installeres fra siden http://onenoteedusample.azurewebsites.net/.

Men i al min uformåenhed føler jeg mig dog som et barn, der må nøjes med at trykke næsen mod ruden og kigge sultent på lækkerierne, mens jeg drømmer om, at Microsoft hurtigt sender os en opdatering af Klassenotesbogen, så vi almindelige brugere også får adgang til følgende godbidder:

Oprettelse af grupper med forskellige rettigheder i Samarbejdsområdet
Denne funktion giver læreren mulighed for at dele eleverne ind i grupper og give hver gruppe et område, som kun medlemmerne har adgang til. Læreren kan vælge, om klassens øvrige elever skal have mulighed for at se, men ikke skrive, i området – eller det skal være helt lukket for dem. Jeg tror, de fleste lærere vil sætte pris på denne funktionalitet, der gør en ende på, at eleverne skriver i hinandens områder eller sletter hinandens ting.

Lås sider med rettede opgaver
Når eleverne har afleveret en opgave i deres private sektion, ville det være rart, hvis man kunne forhindre dem i at rette i den. Den kan man nu, og ikke nok med det. Læreren kan fx oprette tre ny faner i elevens private sektion: Afleveringer, Bedømmelse, Karakterer.

Eleven afleverer sin opgave, hvorefter læreren flytter den over i et område, Bedømmelse, som er skjult for eleven. Her kan læreren i fred og ro arbejde med sin bedømmelse af opgaven og skrive sine kommentarer, og når han er færdig med det, flytter han opgaven over i Karakterer. Her har læreren skriveadgang, mens eleven kun kan læse. Over tid opstår altså en god samling af elevens opgaver, som man evt. kan give forældrene adgang til at kigge i, og som kan være et godt grundlag for skolehjemsamtaler.

Slet Klassenotesbog og opret uden advis
Endelig er der en oprydningsfunktion, så administratorer kan slette klassenotesbøger, ligesom der er en mulighed for at oprette klassenotesbøger, uden at eleverne får en e-mail. Det kan være fornuftigt, hvis man som skole masseopretter klassenotesbøger.

De nævnte funktioner er i preview, men lad os håbe, at de snart får plads i en opdatering af Klassenotesbogen, der så vil være tæt på at være fuldbårent.

Reklamer

Efterlad en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s